PARTERAPI

Hvorfor i det hele taget gå i terapi?

Mange mennesker har den grundindstilling, at man ikke søger hjælp hos psykologer og terapeuter i følelsesmæssige kriser eller kriser i parforholdet, før det er absolut påtrængende. Det kan skyldes mange ting, fx andres og egne forventninger til, at den slags klarer man selv.

Måske skammer man sig over at tingene ikke fungerer, og det må andre jo tænke, hvis man går i terapi. Mange vægrer sig ved at skulle have udgifter til den slags – det er ikke i budgettet  – og man vil hellere bruge pengene på noget andet, hvis man da i det hele taget har mulighed for at finde råd til det.  Modstand mod terapi kan ganske enkelt skyldes en manglende tro på, at det er hjælpsomt. Derfor ender mange parforhold i sammenbrud, og mange bukker under for stress, angst og en følelse af ikke at kunne magte tilværelsen.

I virkeligheden er det sådan, at alle par og familier møder udfordringer i det at være par og familie. Det er normalt at have problemer. Problemet er, hvis vi ikke søger at tackle problemerne, når de opstår og evt. søger hjælp i tide, inden de vokser en over hovedet. De fleste mennesker er opmærksomme på fx at vedligeholde bilen med regelmæssige serviceeftersyn, for vi vil gerne have, at bilen holder i mange år og bevarer sin værdi.  Men når det handler om vedligeholdelsen af vores parforhold eller vores følelsesmæssige sundhed, så lader vi ofte stå til, måske fordi vi ikke har haft øje for de faresignaler, der viser sig i vores indbyrdes relationer. Vi mangler ofte erfaringen og måske modet til at se det i tide.

Derfor er det en god ide at give sit parforhold et eftersyn – inden det er for sent! Tackler man kriser / udfordringer i parforholdet godt, kan det bringe større dybde og glæde ind i forholdet.

  • Kriser i parforholdet kan have mange årsager som fx
  • Belastninger fra ens opvækst
  • Forskellige forventninger til forholdet
  • Forskellige værdier
  • Dårlig kommunikation
  • Børneopdragelse
  • Utroskab
  • Samfundets forventninger og krav
  • Problemer i arbejdslivet
  • Sygdom

For blot at nævne nogle. Kriser er ofte noget, vi tænker på som noget uønsket, men faktisk kan kriser være med til at skabe forandring og bringe mere dybde, livskvalitet og livsduelighed ind i ens tilværelse. Det er vigtigt at tage ansvar for et godt parforhold. Det er ikke en skam at opleve krise, men ærgerligt ikke at gøre noget ved det.

Gratis parterapi

Hedensted kommune tilbyder borgere i kommunen med hjemmeboende børn under 18 år gratis parterapi.

Vi er med i den ordning og tilbyder derfor gratis terapi til par som kan henvende sig anonymt.

Det drejer sig om 5 gratis samtaler á 90 min. varighed.

Kontakt foretages på samme måde som beskrevet andetsteds på hjemmesiden.

Se iøvrigt info på www.hedensted.dk

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud.